Peter Olsen blev hjemløs, da han gik fra sin kæreste. I månedsvis sov han hos venner og i opgange. En dag blev han opdaget og inviteret inden for af en fremmed.

Produceret af: Lene Vendelbo, Vendelbo Kommunikation

Da Peters kæreste havde overfaldet ham med en kniv, blev det hele alt for meget. Dagen efter pakkede han 13 flyttekasser. Han sagde også sit job op. Den dag forlod Peter hele sit liv i Hillerød og tog ind til København. Han ringede på hos sin søster.

Hør Peter fortælle om, hvordan han indrettede sig i sit nye liv som hjemløs:  

Skamfuldt at være hjemløs 

Når Peter gik rundt i Københavns gader, var det vigtigt for ham ikke at ligne en hjemløs. 
”Jeg syntes, at det var skamfuldt.” 

Peter undgik andre hjemløse og havde altid rent tøj på. Men om natten var det svært at gå under radaren. Tit sov han i opgange, og nogle gange blev han opdaget.

”Så truede folk med at ringe til politiet, men inden de kom, så var jeg jo væk.”

Hør Peter fortælle om, hvordan det var at være hjemløs hen over en vinter:

Peter forsøger at gemme sig 

Peter gik tit ved havnen og kiggede på horisonten. Nogle gange kunne han finde på at råbe
”Lorteland!”

”Det var meget mig selv, jeg var vred på. Hvorfor havde jeg ikke set det komme? Jeg havde altid været meget på forkant.”

Det var koldt ved havnen, men Peter kunne godt lide, at der var så mennesketomt. Det betød, at han kunne være i fred. På et tidspunkt indretter han et sovested under en båd – en katamaran. Båden trukket op på land, fordi det var vinter. Men der går ikke lang tid, før Peter alligevel bliver opdaget.

Hør Peter læse op fra sin dagbog, hvor han fortæller om mødet:

Sådan hjalp den fremmede mand Peter

Peter og den ældre mand fik sig en god snak. Og han tilbød Peter at overnatte i hans båd. Der boede Peter i 10 dage. Der var varme i båden, så Peter kunne holde varmen. Hver dag kom den ældre mand. Sammen gik de en tur og snakkede om løst og fast. Og Peter fik lov at læsse af.

”Jeg blev ved med at sige, at jeg ikke orkede noget. Men jeg fik at vide, at jeg skulle komme i gang. Han gav mig et spark i røven, så jeg kom videre.”

Kort tid efter fik Peter et værelse og fik købt sig en computer, så han kunne søge job.

Peter er i dag 56 år gammel. Han var hjemløs i godt et halvt år. Det er næsten 20 år siden. Alligevel så sidder tiden fast i både tanker og krop.

”Jeg skal altid have meget mere overtøj på end alle andre. Jeg fryser stadig.”