Historien bag De Hvide Busser

Den første hvide bus kørte fra Danmark den 5. december 1944 for at hente syge politibetjente. Den sidste bus indløb i Kruså den 26. april 1945 med 1.000 kvinder. I alt blev mellem 17.500 og 20.000 fanger reddet ud af tyske koncentrationslejre, tugthuse og fængsler.

Padborg

I Padborg blev der lynhurtigt etableret en karantænestation, hvor fangerne kunne blive tilset. Se Nationalmuseets film om modtagelsen af de sultne og syge fanger.

03:43

Hjemkomst

Passagerne i de hvide busser fik en strålende velkomst til Danmark på deres vej til det neutrale Sverige. Se Nationalmuseets film om velkomsten. 

06:42
Billede

Baggrund

De Hvide Bussers redningsaktioner foregik fra 5. december 1944 til 26. april 1945. Der er altså ikke tale om en lang konvoj af busser i en enkelt operation, men en lang række operationer og et utal af små og store konvojer til et utal af tugthuse, fængsler og KZ-lejre og udekommandoer... Læs mere

Forhindringen

De amerikanske og britiske fly skød på alt, hvad der rørte sig på landevejene i slutningen af krigen. Den røde hær rykkede ind fra øst, og hvis der var noget Hitler hadede, så var det løsladelse af fanger. Danskere og nordmænd sad fanget i KZ-lejrene, og deres livreddere var kun bevæbnet med snaps, pølse, smøger og gamle pensionsmodne busser, der kørte 30 kilometer i timen på en ladning bøgebrænde.

Billede
Foto: Nationalmuseet
Billede
Foto: Nationalmuseet

Hjælpen

Den mest kendte del af operationen med de hvide busser blev ledt af Svensk Røde Kors under den svenske greve Folke Bernadotte i april 1945. Men initiativet til aktionen var dansk og involverede fra begyndelsen hundredvis af frivillige fra Danmark, der fandt modet til at køre ind i en kaotisk krig. Det er de frivillige, vi stiller skarpt på. Hvordan almindelige mennesker fik det umulige til at ske.

Er der plads?

I en hverdag med madpakker og afhentning af børn i vuggestuen, kan det være svært at slippe det hele og give plads til at hjælpe andre. Men det var netop, hvad mandskabet i de hvide busser gjorde. De kørte når der blev bedt om hjælp. Med denne side, vil vi fejre viljen til at sætte sig selv til side og give plads. Vi vil hylde evnen til at sætte dagligdagen til side og kunsten at gøre noget ekstraordinært i fællesskab.

Billede
Foto: Nationalmuseet
Billede

dehvidebusser.dk er støttet af Sportgoodsfonden