Organisering af indsamlere til landsindsamlingen
Vær med til at samle ind og organisere indsamlinger
I hele landet er der teams, der står for at organisere den årlige Røde Kors-indsamling første søndag i oktober, og mange steder organiseres der også andre indsamlinger til fx julehjælp eller når der er en stor katastrofe, der rammer.
Der er mange forskellige opgaver i forbindelse med organiseringen af indsamling, og der er derfor brug for mange forskellige kompetencer i indsamlingsteamet. Der er fx brug for nogle, der:
- Kan lede og koordinere opgaver
- Er skarpe på IT, kan arbejde med indsamlerdatabasen og excel
- Kan være opsøgende og skaffe omtale, sponsorater og indsamlere
- Kan stå for logistik i forhold til fx mødested og ruter
- Kan bruge de sociale medier og involvere forskellige målgrupper
Man skal ikke have alle kompetencerne eller kunne løse alle opgaverne, for man vil blive en del af et team, der både skaber resultater sammen og har det sjovt imens.
Hvad skal jeg lave?
Det varierer meget alt afhængig af, hvilke kompetencer du kommer med og hvilke opgaver du har lyst til. Der er opgaver indenfor bl.a. ruteplanlægning, rekruttering, IT, logistik, presse og sponsorater. Men der er også brug for hænder, der kan hjælpe med at sætte plakater op eller bemande mødesteder.
Hvad får jeg ud af det?
Du bliver en del af et team, der skaber resultater og midler, der grundlaget for det hjælpearbejde, som Røde Kors udfører.
Du får gode erfaringer, der kan bruges på dit CV – måske indenfor ledelse og organisering, måske indenfor kommunikation og rekruttering eller måske som social media manager.
Hvor lang tid skal jeg bruge?
Igen varierer det meget afhængig af, hvilke opgaver, du vil udføre. Der er større eller mindre opgaver fordelt over hele året, men størstedelen af arbejdet ligger i august og september – og det hele kulminerer med indsamlingsdagen den første søndag i oktober.
Er du interesseret og gerne vil vide mere, så send en mail til fundraisingkonsulenterne, Anette Helmer og Karsten Thurø på indsamler@rodekors.dk.
Du kan også vælge at tilmelde dig som indsamler første søndag i oktober ved at klikke her.