Bliv frivillig
Som frivillig er du med til at støtte en kvinde i at skabe en god hverdag for sig selv og sine børn (hvis hun har børn). Det kan enten foregå gennem ugentlige telefonsamtaler eller ved at I mødes fysisk to til tre gange om måneden.
2.000 kvinder flytter hvert år på krisecenter på grund af vold i familien. Halvdelen af kvinderne har børn med. Når de forlader krisecenteret, står kvinderne overfor at skabe en ny tilværelse for sig selv og sine børn. Det er ofte en meget vanskelig opgave.
Hvis du er arkitekt, kan du også hjælpe gennem en særlig indretningsstøtte i projektet fra Bolig til Hjem.
Her kan du se en kort film om Qnet
Qnet - Bliv frivillig og støt en kvinde videre efter vold
2.000 kvinder flytter hvert år på krisecenter på grund af vold i familien. Halvdelen af kvinderne har børn med. Når de forlader krisecenteret, står kvinderne overfor at skabe en ny tilværelse for sig selv og sine børn. Det er ofte en meget vanskelig opgave. Både kvinder og børn er fortsat prægede af den vold, de har været udsat for, og det kan være svært at overskue hverdagen og den nye livssituation. Mange kommer til at bo i et nyt lokalmiljø og har måske kun lidt kontakt med venner og familie. De står meget alene og har behov for netværk og nærvær.
- Hvad skal jeg lave som frivillig?
-
Som frivillig er du med til at støtte en kvinde i at skabe en god hverdag for sig selv og sine børn (hvis hun har børn). I mødes to til tre gange om måneden i et par timer. Det er op til jer at aftale, hvad I vil bruge tiden til. Det kan være en snak om stort og småt, lidt praktisk hjælp til at komme på plads i det nye hjem eller følgeskab til møder i kommunen eller sociale arrangementer i byen.
Sammen med dine frivillige kollegaer er du også med til at arrangere månedlige fællesskabsaktiviteter som fællesspisning, kreative sysler og udflugter for alle kvinder og børn i Qnet.
Hvis der ikke er et Qnet i dit lokalområde eller hvis du hellere vil være frivillig over telefonen, så er det også en muligehed gennem aktiviteten "Q-ven over telefonen"
- Hvad får jeg ud af det?
-
Du vil opleve det meningsfulde i at hjælpe en kvinde i en socialt udsat livssituation videre i livet. Du vil blive del af et netværk af frivillige, bliver tilbudt relevante kurser, temadage og erfaringsudveksling.
- Hvor lang tid tager det?
-
Som udgangspunkt skal du som frivillig i Qnet kunne afsætte to timer om ugen– hvilke dage og hvornår, aftaler du med den kvinde, som du hjælper. Desuden er der behov for at afsætte nogle aftentimer en gang om måneden til et fællesarrangement.
Hvis du foretrækker at blive Q-ven over telefonen varer et Q-vensforløb ca. et halvt år, men det kan vare længere eller kortere afhængigt af, hvad der er brug for. Det vil være op til dig og kvinden, hvor længe I vil bevare kontakten over telefonen. Du skal have tid og lyst til at have 1-2 samtaler over telefon af cirka en times varighed om ugen.
Du har som Q-ven og som frivillig i Qnet tavshedspligt ift. de ting, kvinden fortæller dig.
- Hvordan bliver jeg frivillig?
-
Udfyld formularen herunder, og du vil blive kontaktet af Røde Kors.
Røde Kors’ fagkonsulenter eller din aktivitetsleder vil stå for at matche dig med en kvinde. Vi vil løbende følge op på, hvordan det går og hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have.
Hvis du foretrækker at være Q-ven over telefonen, kan du skrive det i kommentarfeltet.