Vil du bruge din viden og dine erfaringer i verdens brændpunkter - og er du parat til at være med, når katastrofen rammer?   

Røde Kors i Danmark leder løbende efter kvalificerede kandidater, som har lyst til at bruge deres faglige ekspertise som en del af vores internationale katastrofeberedskab. At være international hjælpearbejder er et yderst givende arbejde. Sammen med Røde Kors kollegaer er du ofte til stede på frontlinjen i de største humanitære katastrofer, hvor formålet er at støtte de mennesker, som er blevet ramt af de voldsomme konsekvenser. 

Det betyder, at du kan blive sendt ud med kort varsel, når en naturkatastrofe eller konflikt pludseligt opstår et sted i verden. Dette kan være som delegat med IFRC, ICRC eller bilateralt i de lande hvor Dansk Røde Kors arbejder. Du har derfor interesse og flair for at samarbejde på tværs af kulturer og nationaliteter, og du er indforstået med at arbejde under særlige vilkår og i evt. konfliktprægede områder.  

Her på siden kan du læse mere om katastrofeberedskabet og hvilke kvalifikationer, du skal besidde. På de andre faner kan du høre historier fra vores tidligere udsendte og se hvilke ledige stillinger, der rekrutteres til netop nu. 

Kvalifikationer  

For at kunne blive en del af katastrofeberedskabet skal du kunne opfylde følgende kriterier:

‣ Flydende i engelsk er et krav, og en fordel hvis også i dansk, fransk, spansk, arabisk eller portugisisk

‣ Af praktiske og logistiske hensyn er det en stor fordel at være bosat i Danmark som medlem af vores Katestrofeberedskab

‣ Have et gyldigt kørekort (manuelt gear)

‣ Færdiggjort førstehjælpskursus indenfor de sidste to år

‣ Minimum 5 års erhvervserfaring indenfor fagområdet

 Rekrutteringsfolder til ansøgere ansøgere folder

Til dig som overvejer at søge medlemskab i katastrofeberedskabet 

Se folder til ansøgere her

 


Rekrutteringsfoldere til arbejdsgivere Arbejdsgivere folder

Til dig der vil dele din medarbejders ekspertise med os i Røde Kors. 

Se folder til arbejdsgivere her