kontainer_image

 

Hvem er MC Emballage?

MC emballage er totalleverandør af industri- og transportemballage, vores mission er at skabe innovative og bæredygtige emballageløsninger til vores kunder, og det gør vi ved at fokusere på ressourceoptimering og turde udfordre det bestående. Vores virksomhed er dansk og 100% medarbejder-ejet, så det at levere gennemtænkte emballageløsninger og god service til vores mange, glade kunder er ubetinget en holdpræstation. Vi ønsker at understøtte vores kunders forretnings mål samtidig med, at vi bidrager positivt til miljøet og samfundet.

Hvorfor er I medlem af Røde Kors Erhvervsklub?

Vores medlemskab af Røde Kors Erhvervsklub stemmer overens med vores kerneværdier om ansvarlighed og fællesskab. Vi ser det som en mulighed for at gøre en konkret forskel gennem en velanset organisation, der når ud til mennesker i nød over hele verden. Det giver os en platform for at demonstrere vores engagement i socialt og humanitært, hvilket er centralt for vores virksomhedsidentitet og etiske grundlag.

Hvordan kommunikerer I jeres engagement i Røde Kors?

Vi har ikke gjort så meget ud af at kommunikere om vores engagement i Dansk Røde Kors, men på vores hjemmesiden viser vi, hvilke organisationer og godgørende formål vi støtter, her fremgår det også, at vi støtter Dansk Røde Kors.

Hvordan påvirker jeres engagement i Røde Kors din virksomhed?

Vi tror på, at vores engagement i Røde Kors har en positiv effekt på vores virksomhed på flere måder. Internt styrker det vores virksomhedskultur og skaber en god forbindelse mellem medarbejder og organisationen, fordi medarbejderne værdsætter vores samfunds ansvar, ligesom flere medarbejdere selv er engagerede i Røde Kors arbejde, enten fordi de støtter privat eller arbejder som frivillige. Eksternt forbedrer det vores omdømme og relationer med kunder og samarbejdspartnere, som lægger vægt på at samarbejde med en virksomhed, der aktivt bidrager til samfundsgode. Disse relationer kan være afgørende og føre til nye forretnings muligheder og styrkede partnerskaber.