
Om HPH Totalbyg A/S
HPH Totalbyg A/S er en landsdækkende totalentreprenør med speciale i industri-, erhvervs- og halbyggeri. Vi har mere end 30 års erfaring og over 2.000 succesfulde projekter, hvor vi har opført funktionelle og skræddersyede bygninger til danske virksomheder, og vi er kendt for vores engagement, solide håndværk og stærke samarbejder.
Hvorfor er HPH Totalbyg A/S medlem af Røde Kors Erhvervsklub?
Hos HPH Totalbyg A/S tror vi på at tage ansvar – ikke kun i vores projekter, men også i samfundet. Derfor støtter vi Røde Kors og deres vigtige arbejde for udsatte mennesker både i Danmark og internationalt. Gennem vores medlemskab i erhvervsklubben kan vi bidrage til et stærkere fællesskab og hjælpe mennesker i nød.
Hvordan kommunikerer I om jeres medlemskab?
Vi deler vores engagement i Røde Kors gennem vores interne og eksterne kommunikation, herunder vores hjemmeside, SoMe og generel mail-korrespondance. Det er vigtigt for os at vise vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, at vi ønsker at gøre en forskel – også uden for byggebranchen.
Hvordan påvirker engagementet i Røde Kors HPH Totalbyg A/S
Vores samarbejde med Røde Kors skaber stolthed blandt medarbejderne og styrker vores fællesskab. Det giver os mulighed for at bidrage til meningsfulde projekter og understøtter vores værdier om ansvarlighed og bæredygtighed. Desuden viser det vores kunder og samarbejdspartnere, at vi er en virksomhed med hjertet på rette sted.
En god historie fra vores engagement
Hos HPH Totalbyg engagerer vi os aktivt i at støtte gode initiativer – både lokalt, nationalt og internationalt. Vi tror på, at en virksomhed kan og bør tage et ansvar ud over sin egen forretning. Derfor bidrager vi blandt andet til de lokale idrætsklubber, så ungdomshold kan komme på ture, vi støtter kræftforskning for at gøre en forskel i kampen mod sygdommen, og vi er stolte medlemmer af Røde Kors Erhvervsklub, hvor vi hjælper sårbare mennesker både i Danmark og globalt. For os handler det om mere end byggeri – det handler om at skabe værdi og gøre en positiv forskel i samfundet.
Vi ser frem til at fortsætte vores engagement i Røde Kors Erhvervsklub og gøre en positiv forskel.