Om Bellinger House
Bellinger House er den kreative drivkraft bag tre unikke brands: Bellinger, BLAC og Entourage of 7. Med en alsidig portefølje tilbyder vi en bred vifte af kollektioner, der spænder over forskellige kundetyper og trends, hvilket gør det muligt for os at imødekomme vores kunders behov på alle niveauer. Vores mission er at skabe brillestel, der sætter nye standarder for design, samtidig med at vi bringer glæde og passion ind i alt, hvad vi gør. Vi stræber efter at levere værdi gennem fleksible salgsprogrammer og rentable, langvarige partnerskaber, der skaber succes for både vores kunder og os selv.
Hvorfor er vi medlem af Røde Kors Erhvervsklub?
Hos Bellinger House har vi en dybt forankret ambition om at drive en virksomhed med ansvarlighed i fokus. Medlemskabet af Røde Kors erhvervsklub giver os en unik mulighed for at bidrage til at hjælpe mennesker i nød, uanset om det drejer sig om katastrofehjælp, sociale indsatser eller støtte til sårbare grupper. Dette er en naturlig forlængelse af vores egne initiativer i bæredygtighed og ansvarlighed, bl.a. vores indsats over hele verden, hvor vi giver mennesker som mangler adgang til synspleje og briller, evnen til at se klart, se fremad og drømme stort.
Hvordan kommunikerer vi vores engagement i Røde Kors?
Vi arbejder aktivt på at synliggøre vores CSR-strategi og de mange initiativer vi tager for at være bedste udgave af os selv - både i bæredygtighed og ansvarlighed. På vores hjemmeside vil vi fremhæve, hvordan dette samarbejde supplerer vores øvrige bæredygtige initiativer, såsom brugen af genanvendte materialer og støtte til genbrug. Dette er en mulighed for at inspirere vores kunder, medarbejdere og partnere til at tage del i de vigtige humanitære og miljømæssige indsatser, vi står bag.
Hvordan påvirker vores engagement i Røde Kors vores virksomhed?
Vores samarbejde med Røde Kors er med til at styrke vores identitet som en ansvarlig og bæredygtig virksomhed. For vores medarbejdere skaber det en følelse af stolthed og formål, fordi de ved, at de bidrager til mere end bare forretning – vi er med til at gøre verden bedre. For vores kunder og samarbejdspartnere styrker det vores troværdighed og position som en virksomhed, der sætter handling bag ordene, når det kommer til bæredygtighed og ansvar. Dette engagement er ikke kun med til at skabe værdi for vores brand, men også at inspirere til en positiv forandring i hele vores branche.
Gode historier:
Hos Bellinger House har vi ikke kun fortsat med at udfordre kreativiteten inden for design, men også fokuseret på at skabe en meningsfuld forskel gennem vores initiativer inden for fællesskab og bæredygtighed. Her er nogle af årets højdepunkter:
🌍 Bellinger House Circle: Lukker cirklen på bæredygtighed
Vi har lanceret Bellinger House Circle-initiativet i samarbejde med Optik Team, hvor vi indsamler, genanvender og genbruger gamle brillestel. Materialerne omdannes til praktiske produkter som displays og butiksudstyr og fuldender dermed en bæredygtig cirkel. Gennem dette initiativ har vi reduceret affald og mindsket vores afhængighed af nye råmaterialer – alt imens vi støtter socialt udsatte i Danmark ved at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
👓 Bellinger House Community: Vision for All
I samarbejde med Rotary har vi senest deltaget i en mission til Mfuwe, Zambia, for at give vigtig synspleje til mennesker uden adgang til denne hjælp. Vi donerede stolt 5.000 brillestel og bidrog med $1 pr. stel til missionen. Sammen med Rotary og frivillige optikere har vi hjulpet tusindvis af voksne og børn med synsprøver og specialtilpassede briller – hvilket har åbnet op for nye muligheder og lysere fremtidsudsigter for mange.