Klub 10 one-man-show: DEN PERFEKTE KOST 2013
Christian Bitz' fantastiske one-man-show i København og Aarhus sender 450.000 videre til Røde Kors.
Af Jens Grønning - 25.11.2012, 14:25
Efter succen med sit show - Den Perfekte Kost - på Marriott i københavn satte Christian Bitz også sit one-man-show til fordel for Røde Kors klub 10 op i Musikhuset i Aarhus.
Den Perfekte Kost er sundheds-stand-up, som du aldrig har oplevet før. Der er garanti for at få rørt lattermusklerne og samtidig få konkrete råd og motivation til at opnå en bedre hverdag. Sundhedsmyter og måltidsvaner blev udsat for Bitz’ (k)ærlige og knivskarpe analyser.
Mere end 1100 gæster så de i alt tre shows, som tilsammen gav mere end 450.000 kr. til Røde Kors. Om showet sagde nogle af de 1100 gæster: ”vild”, ”svedig”, ”kørte med klatten”, ”10 ud af 10”, ”lagde salen ned” .
Tak til vores samarbejdspartnere: Marriott Hotel, Musikhuset i Århus & Billetlugen
Også stor tak til præmiesponsorene: Cover, Søstrene Grene, Kählers Spisehus, Arndal Spa, Rudolph Care, Claus Holm, Fitness.dk.