Om Damstahl 

Damstahl har hovedsæde i Skanderborg og er en familieejet virksomhed med +300 medarbejdere og aktiviteter i mere end 10 europæiske lande. Som en del af NEUMO Ehrenberg-gruppen er vi en global sparringspartner for kunder i den rustfri stålindustri.

Vores stolthed ligger i den værdi, som vi tilfører vores samarbejdspartnere. Vores services inden for videndeling om rustfrit stål, støtte i vores kunders bæredygtighedsrejse, komplette logistikløsninger og vores digitale services involverer alle DEN mest vigtige faktor, nemlig mennesker. 
 

Hvorfor er I medlem af Røde Kors Erhvervsklub? 

I Damstahl mener vi, at det er vores pligt at give tilbage til det samfund, vi er en del af. Samfund er ofte sammensat af forskellige udfordringer, og vi stræber efter at støtte både lokale initiativer og større, overordnede formål. Derfor føler vi en naturlig og stolt forpligtelse til at støtte en så betydningsfuld organisation som Røde Kors.

Den gode gerning er desuden velintegreret i Damstahls rødder. NEUMO Ehrenberg-gruppen blev grundlagt med en vision om at fittings i rustfrit stål kunne forbedre hygiejnen i mejeriindustrien og dermed nedbringe den høje børnedødelighed i årene efter 2. verdenskrig. Missionen lykkedes, og opfindelsen medførte en markant hygiejne-forbedring i mejeriernes mælkeproduktion. Vi er derfor bevidste om at vi med vores virksomhed kan og bør være med til at gøre en forskel. 
 

Hvordan kommunikerer I jeres engagement i Røde Kors? 

Vi har Røde Kors’ logo integreret på vores hjemmeside sammen med vores øvrige støtte initiativer. Vi arbejder dog på at skabe en mere holistisk indgang til vores filantropiske arbejde og her er Røde Kors’ arbejde et vigtigt emne i vores samlede fortælling. 
 

Hvordan påvirker jeres engagement i Røde Kors din virksomhed? 

Vi har støttet Røde Kors siden 1997 og der ligger en tydelig intern stolthed i at være en del af en virksomhed, der ikke kun kigger indad. Vores virksomhed er mere end blot profit; den handler om at gøre en positiv forskel og vi tror på, at ægte forandring og muligheden for at gøre en forskel er integreret i vores forretningsmodel.  

Vores engagement i Røde Kors styrker derfor vores bånd til de kerneværdier, som vores virksomhed allerede er bygget på.