kontainer_image

 

Om Actas
Actas er en sikringsvirksomhed, som siden 2011 har fokus på TV-overvågning, adgangskontrol, alarmer, brandsikring og låsesystemer. Med over 100 passionerede medarbejdere i syv danske afdelinger, skaber Actas en dynamisk arbejdsplads, hvor trivsel, faglig udvikling og fællesskab står i centrum. Virksomhedskulturen er præget af frihed under ansvar og en flad struktur, der giver plads til kreativitet og samarbejde. Actas skaber både sociale og faglige arrangementer for at styrkemedarbejders udvikling og trivsel på arbejdspladsen.

Hvorfor er I medlem af Røde Kors Erhvervsklub?
Actas er medlem af Røde Kors Erhvervsklub for at støtte op om velgørende initiativer, der gavner samfundet, herunder især udsatte familier i Danmark. Som en del af vores engagement har vi valgt at bidrage til Røde Kors' julehjælp, der sikrer, at familier i nød kan få en bedre jul.
Særligt under Corona-pandemien har vi ønsket at yde ekstra støtte, og i stedet for at give julegaver til vores samarbejdspartnere, har vi doneret et beløb til Røde Kors, som går direkte til udsatte familier. Vi mener, at det er vigtigt at hjælpe dem, der har allermest brug for det.

Hvordan kommunikerer I jeres engagement i Rød Kors?
Actas kommunikerer sit engagement i Rød Kors primært via sociale medier, hvor vi deler vores støtte i december måned. Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring de initiativer, vi støtter, herunder vores bidrag til Røde Kors’ julehjælp til udsatte familier. Ved at publicere disse indlæg i juletiden, håber vi at inspirere andre til også at tage del i velgørende formål og gøre en forskel for dem, der har brug for ekstra støtte i denne periode.  

Hos Actas kommunikerer vi vores engagement i Rød Kors både internt og eksternt. Vi benytter sociale medier til at dele budskabet, mens vi internt informerer vores medarbejdere gennem vores intranet.

En god historie
Vi har flere eksempler på gode historier. Blandt andet har Actas modtaget Lærepladsprisen 2024 i Region Nordjylland fra Dansk Industri som anerkendelse af vores stærke engagement i lærlingeuddannelse. Vi fokuserer på både faglig og personlig udvikling og tilbyder et støttende læringsmiljø, der hjælper lærlinge til at få de bedste betingelser for deres fremtid. 

Vi går op i lærlinge, men tager også det brede sociale ansvar alvorligt. Vi har flere ansat i fleksjob og samarbejder med Små Job Med Mening, hvor igennem vi har mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til at komme få timer om ugen for at lære at gå på arbejde igen.
Disse indsats afspejler vores generelle engagement i at gøre en forskel, både gennem Rød Kors’ arbejde for udsatte familier og ved at styrke fremtidens arbejdskraft i Danmark.

kontainer_image

Læs mere om Actas her.