kontainer_image

 

Om SCANCON
SCANCON Encoders A/S er en førende producent af encodere og vi har over 50 års erfaring i branchen. Vi er dedikerede til at levere kvalitetsprodukter og bidrage positivt til samfundet på en meningsfuld måde. 

Hvorfor er I medlem af Røde Kors Erhvervsklub? 
Som en virksomhed, der værdsætter social ansvarlighed, er vores medlemskab af Røde Kors Erhvervsklub et naturligt skridt. Vi har altid følt at vi som virksomhed har et ansvar og derfor vil vi gerne hjælpe til hvor vi kan. Vi mener at Røde kors gør en stor forskel, og derfor er vi glade for at kunne bidrage.  

Hvordan kommunikerer vi vores engagement i Røde Kors? 
Selvom vi ikke aktivt markedsfører vores engagement, ønsker vi at handle i overensstemmelse med vores værdier og støtte Røde Kors' vigtige arbejde. Vi har som udgangspunkt ikke været særligt interesseret i at markedsføre os med vores støtte, da vi ser det som en del af vores ansvar – vi vil hjælpe hvor vi kan, men eftersom virksomheders sociale ansvar i højere grad bliver efterspurgt, vil vi overveje om det fremover skal være tydeligere. På den måde håber vi på at kunne inspirere andre til at gøre lignende.  

Hvordan påvirker jeres engagement i Røde Kors din virksomhed?
Selvom vores medlemskab ikke er alment kendt blandt medarbejdere, udtrykker det vores faste forpligtelse til at tage samfundsansvar. Vi stræber efter at sikre, at vores bidrag til samfundet er meningsfuldt og bæredygtigt på lang sigt. Vi vil fremover i højere grad informere vores medarbejdere – vi er sikre på at det vil skabe en stærkere følelse af formål når de er beviste om at de er med til at gøre en forskel.